ET BREAK FRA HAMSTERHJULET..

Posted In: OPLEVELSER

Vi er endnu ikke helt landet på benene i det at være en børnefamilie.

Der er nu gået knap 10 mdr, men 10 måneders hamsterhjul holdt op imod 32 års frihed… Det tager sku tid og kræver tilvænning! Ihvertfald for mig..

Nicolaj har en fordel og en ulempe..
Han havde et barn i forvejen og vidste hvad han gik ind til af glæder og udfordringer.
Men han er også 10 år ældre end mig og hans datter bliver snart 12 år, så sidst på dagen er far altså træt 😄

Jeg forstår ham godt, for mor er det samme! Vi føler os nogle dage kørt midt over og vi behøver ikke italesætte tanken, bare kigge på hinanden – “hvorfor var det lige vi kastede os ud i det?”…

Billedet her beskriver os meget godt på de hårde dage.
Vi burde eje disse t-shirts

Der er uendelige mange glæder ved verdens dejligste Hugo, men uanset hvor perfekt han er, så kommer vi ikke udenom at det er vanvittig hårdt at have en baby!
Selv Karla er træt og søger ly bag puderne i sofaen ❤️

Vi deler stort sol og vind lige i hverdagen og til dem der ikke har set min mand længe, men som kender ham..
– I ville blive overraskede!! Hold kæft han har oppet sig og er kommet på banen, efter at vi har fået Hugo.. også med sådan et raseri 😂 Det klæder ham ❤️

Forklaringen må ligge i at han for alt i verden ikke ønsker at stå alene med “verdens største mundfuld” 😂

Vi har altid været super gode til at give hinanden plads og rum til, at gøre lige hvad vi har lyst til.

Vi gjorde det klart for hinanden fra dag et, at vi aldrig skulle ligge bånd på hinanden eller bremse hinanden i ønske tog drømme og det har vi holdt ❤️

Der er da ærlig talt ikke noget mere deprimerende end en partner, der siger “det må du ikke”.!

Ved at acceptere den sætning, kaster man da lige sig selv tilbage i barndommens folder, hvor mor og far bestemte.
Nu er det så bare ens partner, der bestemmer!

Det kommer aldrig til at ske hjemme hos os. Her bestemmer vi selv, med stor respekt for hinanden naturligvis ❤️

Jeg har længe trængt til noget MIG TID, og gerne noget længerevarende end en eftermiddag eller aften ude i byen.

Jeg har derfor planlagt en getaway med en veninde😄

Nicolaj er ikke just wellness typen og en skal jo altså passe Hugo, sååå 😅

Jeg ventede til en dag, hvor humøret var højt og Nicolaj var i minus på point kontoen til at fremlægge min planlagte tur med ikke bare en overnatning, men to.
I skulle have set ham i hovedet.. “Jamen hvad så med Hugo?”…
Ja, ham tager du kammerat 😱 – Nå…

Så på onsdag suser jeg afsted 😄😄

Første stop bliver Ystad Saltsjöbad i Sverige.
Jeg har i flere år gerne ville gæste stedet og endelig bliver det en mulighed 🙏🏼

Dernæst går turen til indre København , hvor vi skal shoppe og bedst af alt overnatte på Hotel Guldsmeden Manon les suites
Amen, har I set det hotel??
Endnu et sted jeg altid har sukket efter, men aldrig har besøgt 😄

Om jeg glæder mig?? ~ Det kan ikke beskrives.

Om far er presset..?
Næ ikke endnu, men det der med at være oppe 6 gange om natten, aflevere i vuggestue,tage på arbejde, hente igen, aktivere i 4 timers ulve time og så lige klare en putning.. Ork, det klarer han.
Det er ihvertfald “a walk in the park”, når mor gør det 🤨😂

Vinteren har ramt mig med 180 km/t og jeg er trættede end træt lige for tiden!!!
Jeg glæder mig virkelig til at blive ladet op og mest af alt, så glæder jeg mig til ikke at skal være noget for andre end mig selv 🛀🏼

Min tur bliver naturligvis opdateret her på bloggen ❤️

Sådan noget her burde man gøre for sig selv noget oftere.. Er jeg sikker på 😃

Når Hugo bliver lidt ældre kommer far med på weekend, det er godt med noget at se frem til 😃

Kh J

  • Hanne G.
    8. december 2018

    Kære Josefine💫 Vi har netop gjort det, stoppet hamsterhjulet denne weekend.
    Efterladt ægtemænd, teenagedatter, hunde & heste hjemme i hhv Tyskland & Tune og mødtes midtvejs i Maribo på Lolland på Hotel Søpark.
    Vi er tvillingesøster og nyder nu denne jule weekend sammen, i skønne rolige omgivelser m. spa på værelset, snackbar i loungen, julebuffet nu kl 19 OG jule shopping i morgen.
    Så glæd dig til Din tur , ser skønt ud, hvor du også stopper hjulet, det kan så varmt anbefales. Dine Kære vil jo være i kærlige & trygge hænder hos din mand.
    1000 Tak for en super skøn & livsbekræftende blog & Insta, du er en stor fornøjelse at følge.
    Glædelig Jul til Dig: From Lene & Hanne with Love.

    • josefinevalentin
      Hanne G.
      8. december 2018

      Tak for jeres skønne bedked ❤️

      Hvor lyder jeres tur bare fantastisk ✨

      Dejligt at I følger med, det er jeg glad for.

      Nyd jeres skønne weekend, jeg tæller dagene til onsdag 🤩

      Kh J

  • Mette pihl
    11. december 2018

    Kære José
    Hvis i skal have behandlinger derover,såbedtol hjemmefra . Jeg stod der ned en veninde og alle tider var brugt . Det var sgu sur røv,jeg havde lagt ansigtet klar til den helt stor tur 🥶
    Men der er skønt,dejlig mad ,særlig morgenmaden 😜
    God tur

Add Comment

HUSKER DU AT GIVE IGEN ?
MIN REDNING PÅ FARTEN