Reklame
Jeg er rejst hjemmefra med barn og hund. Årsagen skyldes vores renovering af køkken og stue. Det støver, roder og larmer og med hund og et barn på 2 år er det ikke nemt at leve i et hus med op brækket køkkengulv og manglende spisebord, så vi er smuttet nordpå inden jeg officielt blev erklæret vanvittig…. eller skilt for den sags skyld 😉
Nicolaj slår normalt ud , hvis to kopper står andet sted end hvor de plejer, så forestil jer lige hvordan han er at leve sammen med under disse renoverings vilkår?
6 PERSONERS SPA HUS MED SAUNA OG UDSIGT TIL VANDET
Det blev et JA TAK fra min side , da Skallerup Seaside Resort viftede med nøglerne til et 6 personers spa hus og en mulig indtjekning. Hvor heldig har man ærligtalt lov at være?.
Hugo, Karla og jeg indlogerede os i et feriehus med udsigt til vandet ( hus type S6 ) , hvor jeg fra køkkenet kunne se solnedgang og fra stuen kunne se solopgang, det har om noget været livsbekræftende.



Inden afrejse havde jeg mine betænkeligheder ved , at tage afsted alene. Nok er jeg en selvstændig kvinde, men kan jeg nu også mestre en ferie med barn og hund på egen hånd? Da tvivlen havde lagt sig, tog min stædighed over. Selvfølgelig kan jeg det. Og ved at vælge netop Skallerup Seaside Resort over et almindeligt udlejnings sommerhus slipper jeg for “mande ting” som vand og varme aflæsning. For ikke at tale om den hæslige slut rengøring, der ofte følger med efter endt ferie.
Jeg kan det her, og jeg gør det! Sagde jeg til mig selv.

Sensommer vejr på terassen


Huset har jeg lejet i en lille uge, som jeg efterfølgende endte med at forlænge. Nogle ophold vil man bare ikke hjem fra så det blev + 4 dage.
Flere har spurgt mig, hvad jeg gør med Hugo? Om jeg kører ham frem og tilbage til dagplejen eller? Planen med mit ophold var egentlig en ferie, og da mundbind kræves i offentlig transport tror jeg at busturen er for lang at sende Hugo Bossen på alene 😉 Vi har istedet valgt at holde fri sammen og nydt at lave alting og ingenting.
Titlen mor, er jeg overbevist om gør os stærkere som mennesker og når alt kommer til alt, er der ikke det vi mødre ikke kan, hvis I spørger mig.


Vi har haft ild i brændeovnen, spist dejlig mad, haft nattøj på indtil middag og set og mærket naturen på gåben og på cykel. Vi har besøgt dyregården og været i både legeland og svømmehal.






Skallerup Seaside Resort har en fortid som flygtningelejr for tyske flygtninge under og efter 2.verdenskrig. De tyske flygtninge gemte sig for de russiske styrker i Skallerups barakker. Barakkerne var på 55 kvm og bestod af et stort rum med med 20-25 køjer. Hver køje havde en tang madras og et tæppe. I midten af rummet stod en kakkelovn, hvor der blev fyret op med tørv og omkring den stod taburetter. Det var alt. Intet køkken, intet toilet.
Før krigen havde den daværende danske statsminister Th. Stauning fået gennemført den første danske ferielov, der gav lønmodtagere ret til ferie med løn. Tidligt i 40érne blev turist foreninger og kommunalbestyrelser i Danmark bedt om at udpege kystnære, relative områder, der på sigt ville egne sig som feriebyer.
Efter krigen nedlagde man flygtninge barakkerne og i Maj 1949 blev barakkerne ombygget til ferie hytter og indrettet med toilet, køkken, opholdstue og soverum. Hytterne blev forsynet med eget toilet, håndvask med rindende vand og el kogeplade i køkkenet.
En historisk og smuk fortælling og ikke mindst oplevelse. Vores privilligerede liv i 2020 står i stærk kontrast til hvordan de levede dengang. Både fascinerende og skræmmende at tænke på, at dengang jo blot er 70 år siden.






SÅDAN HAR FERIEN VÆRET
Vi har spist is og pomfritter og kørt ræs med klapvognen. Så har vi haft lidt gæster, vi har sovet til middag, samlet skaller på stranden og vi har set utallige solnedgange. Kort fortalt vi har haft det FANTASTISK!



Skallerup Seaside Resort er et fantastisk sted til børnefamilien og til ferien, hvor flere generationer rejser sammen. De har huse i alle størrelser med seperate værelser, egen spa, sauna, brændeovn og privat terrasse. Deres feriehuse, kan rumme op til 18 personer.
Få hundrede meter fra feriehusene findes “centeret”, der indeholder alle slags aktiviteter lige fra badminton til bowling, biograf og legeland.
Ydermere findes der kreativ værksted for dem, der interesser sig for, glaskunst, keramik, at støbe lys, at lave sæbe bage kage, lave bolcher og generelt bare udfolde sig kreativt.
Det kreative værksteds to skilpadder Skille og Skalle går frit rundt, til særligt Hugos store begejstring.



Til børnefamilien og de lidt større børn er, der som tidligere nævnt bowling, spillemaskiner, lege biler, minigolf, junglesti, svømmeland, restauranter, legeland og meget mere.
Til de voksne er der bar, pool, bowling, restaurant Galleriet, som er til gæster uden børn og så er der Romulus, som er en voksen spa afd, hvor jeg personligt elsker at komme.
Skallerup Seaside Resort har lidt det hele til alle aldre. Det eneste man selv skal medbringe er en taske med tøj og sit gode humør, så er man sikret en fantastisk ferie.
Jeg kan huske at jeg snakkede med min mor om det med at leje et sommerhus alene med Hugo, inden jeg tog afsted. Jeg var lidt skeptisk på om det mon blev hyggeligt. Som hun sagde… ” sommerhuset er som det er, hyggen tilfører du selv “. Den bemærkning tog jeg til mig og medbragte derfor både legetøj, blomster og lys. Og hyggeligt blev det, mere end jeg i min vildeste fantasi, havde turde håbe på.



FÆLLESSPISNING – HVER FOR SIG
Jeg havde min veninde og hendes to piger på besøg til en overnatning. Da de var her gæstede vi Skallerup´s restaurant. Vi fik en 3 retters menu, som smagte fantastisk. Børne fik selvvalgte retter fra børnemenuen.
Restaurantens nye madkoncept har i fokus at bringe os alle lidt tættere sammen, men selvfølgelig med afstand.
Hver aften, alle ugens syv dage , inviterer restauranten til fællesspisning hver for sig og dropper samtidig den fælles buffet. Menuen varierer dag for dag og består af tre retter, der serveres som en lille buffet ved bordet.



Trifli
Jeg er kommet i Skallerup siden jeg var barn. Mine forældre lejede sig ind her , da min bror og jeg var børn og de har siden hen købt et sommerhus i nærheden. Stedet føles derfor som hjem for mig. Vesterhavet, der bruser, vinden der bider i kinderne og de smukke solnedgange, gør at jeg tænker klarere og at mærker mit inderst selv. Jeg elsker det!
EN HYLDEST TIL ENLIGE FORÆLDRE
Jeg er tjekket ud efter 10 dages ophold med barn og hund. I DID IT! Jeg tog på ferie med mit barn alene og vi havde en fest. Det er for mig som mor, en sejr.
BUSINESS & PLEASURE
Jeg møder ikke længere ind på en arbejdsplads fra 07.00 – 15.00. Mit selvstændige liv er hovedsaligt online og det er som jeg ønsker det – frit, men det kræver disciplin. møder ikke ind på en arbejde.
Dette ophold har måske fremtonet som “mors magiske ferie” de seneste 10 dage, men virkeligheden er at jeg har jongleret arbejde og ferie, ved at sidde ved computeren, når Hugo Bossen har sovet.
Det hele er gået op i en højere enhed og vi har haft de mest fantastiske oplevelser og en tid sammen, som aldrig kommer igen. Jeg har nydt det, men jeg har også set titlen som “enlig mor” i øjnene og jeg får brug for lige at smide et kæmpe virtuelt highfive ud til de enlige forældre, for hold kæft I er seje! Man er på 24/7 og det kan være intenst. Børn har gode og dårlige dage, ligesom vi voksne har, men følelsen at være den der er den kon f******* stant , fra morgen til aften , er uanset hvordan jeg vender og drejer den i mit hovede, INTENST 10 dage i træk! Så hatten af for jer, der gør det HVER dag! Gad vide, hvornår I i virkeligheden tænker jeres egne tanker? I er sejere end gennemsnittet og så er min mand i øvrigt vanvittig godt gift!!! 10 dages “ferie” til byggelederen. Mind ham lige om han er et heldigt asen, hvis du møder ham på gaden 😉



Tak for denne gang Skallerup , det har været fuldstændig fantastisk og jeg glæder mig allerede til vi ses igen.
Kærligst J
Skriv en kommentar